Fødselsstøtte

Hvis du bliver forælder, kan du søge om ekstra SU-klip.

Hvis du holder barselsfri fra studiet, skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt fortsætter på almindelig SU mens du holder barselsfri og derfor er underlagt normale regler om studieaktivitet. Derfor anbefaler vi, at du søger om fødselsstøtte mens du holder barselsfri.

Hvis du udelukkende får udbetalt fødselsklip – og ingen almindelig SU – er du ikke forpligtet til at være studieaktiv.


Fødselsstøtten ansøger du om på minSU. Udbetalingsplan skal du også udfylde i minSU.
Du skal ikke sende noget til SU-kontoret, men må selvfølgelig søge vejledning hos os, hvis du har spørgsmål.

Vær i øvrigt opmærksom på, at fødselsstøtten ikke kan kombineres med andre former forsørgertillæg.

Læs i øvrigt om din økonomi som studerende og forælder her

Hvis det er relevant for dig, kan du også læse om forsørgertillæg og i øvrigt andre regler når du bliver forælder på su.dk

Spørgsmål? Kontakt SU-kontoret.