Tidligere godkendte fag

Du finder en oversigt over tidligere godkendte fag i forbindelse med udveksling her

Oversigten er inddelt efter land og udvekslingssted, og den viser ECTS-omregningsfaktoren og de tidligere godkendte fag til hvert udvekslingssted.

Du skal bruge oversigten, når du ansøger om forhåndsgodkendelse af fag  og bl.a. skal kende ECTS-omregningsfaktoren til dit udvekslingssted. Du skal altid bruge ECTS-omregningsfaktoren fra oversigten og ikke en eventuel anden ECTS-omregningsfaktor, som dit udvekslingssted måtte oplyse.

Står dit udvekslingssted ikke i oversigten, er der tale om et ”nyt” udvekslingssted (ikke tidligere benyttet af DMJX-studerende). Det medfører nogle særlige krav til dig i forbindelse med, at du ansøger om forhåndsgodkendelse. Læs om kravene her.

Særligt for Toronto Metropolitan University (TMU):

Du kan se i oversigten, at TMU har en særlig ECTS-omregningsfaktor:

5 fag = 30 ECTS, dvs. hvert fag på TMU tæller 6 ECTS. Nogle fag kan have dobbeltbelastning, dvs. de tæller for 2 fag og dermed 12 ECTS.  

Et fag har sjældent dobbelt belastning, selvom det står til 2 points i GPA Weight, Course Weight eller Billing Unit eller står til dobbelt så mange undervisningstimer pr. uge.

Hvis DMJX skal godkende, at et fag har dobbeltbelastning, skal TMU bekræfte følgende:

Det samlede timetal for faget (inkl. undervisningstimer, forberedelse/hjemmearbejde, eksamen osv.) er dobbelt så højt som det samlede timetal for et fag med enkeltbelastning.

Du skal selv anmode TMU om bekræftelsen og sende den til Studieadministrationen sammen med din ansøgning om forhåndsgodkendelse.


Spørgsmål? Kontakt studieadministrationen