Studieskift

Hvis du vil skifte til en anden uddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skal du følge samme regler, som hvis du gik på en uddannelse uden for skolen.
Reglerne er beskrevet på DMJX’ hjemmeside her.

Studieretningsskift på Visuel Kommunikation

Hvis du som studerende på Visuel Kommunikation ønsker at skifte studieretning, har du mulighed for at deltage i optagelsesforløbet på den studieretning, du ønsker at skifte til.

Det er derfor kun muligt at skifte studieretning i forbindelse med optagelsesforløbet, som foregår om foråret.

Hvis du ønsker at skifte studieretning, skal du sende en motiveret ansøgning til studieadministrationens sagsbehandlingsteam på jura@dmjx.dk senest den 15. marts kl. 12.00. Din ansøgning vil derefter blive behandlet hurtigst muligt.

Hvis du består optagelsesprøven, og hvis der er plads på den studieretning, du ønsker at skifte til, har du nu mulighed for at skifte.

Du skal være opmærksom på, at du vil blive forsinket i dit studie, og at det kan have konsekvenser for din SU. Du kan kun skifte studieretning én gang.

Spørgsmål? Kontakt studieadministrationen på jura@dmjx.dk